Featured

Workshop om gode relationer

Hvordan arbejder I med: #metoo – ligestilling – feedback – kritik – sladder?

Hvordan har du det sjovt med andre? – hvordan har I det med at give kritik og feedback?  Hvordan sætter du og kommunikerer du dine grænser? – Hvad er forskellen på private og professionelle relationer? – Hvordan og hvorfor forstår vi ofte som mænd og kvinder #metoo forskelligt? – Er der noget du ikke tør gøre, som måske kunne være ok? – Gælder samme regler for alle? – Kan vi lære noget fra sexual harassmentpolitikker i USA?

 

Sammen med jer endevender vi hverdagssituationer og udforsker jeres oplevelser og erfaringer med det sociale liv på jeres uddannelsested eller arbejdsplads.

Vi taler om hvordan man kan forstå “dydsetikken”, der ligger under det hele og sikrer de gode relationer. Vi samtaler om høflighed, venlighed, ærlighed, mod, lydhørhed og nærvær.

Vi skaber rum og inspirerer til de samtaler som løfter stemning og skaber fælles formål.

Med udgangspunkt i cases fra arbejdslivet arbejder vi i ”Respektfuld” med hvad den enkelte kan eller skal gøre mere af, mindre af, eller helt anderledes, for at have det godt og bidrage til de gode relationer.

Vores bærende antagelse er, at det igennem relationerne at mening med arbejds- og studielivet bedst etableres, samt at vi skal ikke have det mindre sjovt med hinanden, blot blive dygtigere til at omgås hinanden respektfuldt.

Via debat, præsentationer og rollespil får deltagerne udarbejdet deres egen værktøjskasse til at håndtere sig selv bedre i fremtiden.

For mere information:

tlf 28700900/53836964

 

 

#metoo i arbejdslivet. Hvad ville Freud sige? 

Han ville nok sige, at seksualiteten er kommet for at blive, og at vi alle bærer et ansvar for at “tæmme” disse indre kræfter. Det kan vi jo alle hurtigt blive enige om.

Han ville nok også mene at når vi er fremmede over for os selv, bliver vi fremmede over for hinanden.

Det leder til 3 spørgsmål:

 

Hvad vil det i det hele taget sige, at være fremmed over for sig selv?

Er det i denne “fremmedhed” at #metoo opstår? 

Hvad kan man gøre ved det?

 

Vi kan som regel ikke forstå os selv på et dybere niveau, end hvad vi lige kan huske at have erfaret, hvad vi kan lide at spise, hvad vi hedder og hvad vi laver for tiden, selv vores holdninger kan som regel udfordres rimeligt nemt.

Det milde ubehag ved for vores egen uransaglighed, giver ifølge psykoanalytiske teorier også ubehag ved andres uransaglighed. Derfor vil de ængstelige typer blandt os af og til forekomme overfladiske, for hvad man ikke vil forholde sig til i sig selv, vil man naturligvis heller ikke så gerne forholde sig til i andre, i samtaler i hvert fald. Således kan man føle sig lidt ensom når man taler med de, der er fremmede over for sig selv. De taler nemlig ikke så meget til dig, som til deres egne ufordøjede sider?

Når vi ikke forholder os til andre på et dybere plan end en slags “type”, en krop med et navn eller stilling, er det selvsagt en glidebane til det respektløse.

I fremmedhed over for os selv, “projicerer” man nemlig ukendte tanker, følelser og fantasier over på andre, i stedet for egentlig at forholde sig til dem som individer. I fraværet af god kontakt med os selv, kommer vi til at tro mere på vores tanker om hinanden end hvad de egentlig selv giver udtryk for. Som den forstyrrede karakter i Tarantino filmen “From Dusk ’til Dawn” spillet af Tarantino selv, der fantaserer om at kvinder siger “tag mig” til ham.

Tag afsæt i “sandhed” og “medfølelse”  i så mange af dine relationer så meget af tiden som muligt (også i dit forhold til dig selv). Det er svært at være grænseoverskridende over for dem, som du forholder dig ærligt og bevidst nærværende til.

 

Produkter & ydelser

I Respektfuld.dk har vi specialiseret os i at arbejde med relationer.

Vi ser på hvordan samarbejdet og den gensidige respekt bedst etableres og sikres i institutioner, organisationer og på arbejdspladser.

Vi arbejder ud fra den narrative metode og noget vi kalder “Behaviour Lab”.  Mellem os har vi træning og certificering i bl.a. NLP, Eneagrammet, proceskonsultation, team building, forskellige testværktøjer, narrativ terapi, kognitiv terapi, ACT, mindfulness, konflikthåndtering, coaching (systemisk/narrativ/evidensbaseret) og relationsledelse.

 

Vi tilbyder:

  • Workshops om den effektive samtale
  • Indiviual coaching
  • Rådgivning om personalepolitikker
  • Krisehjælp og konfliktmediering.
  • “Train the trainer” rådgivning af ledere og undervisere
  • Foredrag om bl.a. kønsforskelle, #metoo og emner relateret til relationer, herunder om det dydsetiske kodeks

7 typer mænd, der roder sig ud i #metoo anklager

foto Nicholas Greene 

Følgende er selvfølgelig ikke en udtømmelig liste, men snarere nogle tanker om den slags mænd, der kan komme til at (nogle gange bevidst) at overskride kvinders grænser. 

  1. Manden, der helt ærligt tror, at han er charmerende og sjov, men ikke har nogen situationsfornemmelse.
  2. Manden der tror at når hans kvindelige ansatte smiler til ham, er det fordi de vil have sex med ham, og derfor bliver han nærgående. (Evolutionsbiologer mener, at mænd har en medfødt tendens overvurdere kvinders interesse i ham).
  3. Manden, der tænker, at når han synes, det er sjovt synes andre det også – typen der dag ud og dag ind terroriser naboen med for høj musik, og samtidig mener at hvis nogle brokker sig over ham er det dem der har et problem. Typen der forulemper andre fordi “de kan ta det”.
  4. Typen der godt ved hans måde at tale til og nærme sig kvinder på – ikke er helt i orden, men han har ikke færdighederne til at gøre det på en ordentlig, værdig måde (det er bare svært at være cool).
  5. Den ubevidste type, det er bare ”gør som man gør” – sådan gør man i den givne kultur.
  6. Mænd over 40, som begynder at synes at kvinder og børn er så irriterende, at de har ret til at fnyse og være nedladende over for dem.
  7. Mænd der er så ensomme og frustrerede, at deres tilnærmelser til kvinder bliver upassende (90% af mænd en gang i mellem).

Assertiv kommunikation – de fire samtaletyper.

Foto: Korney Violin

”Assertiv kommunikation” er konsulentens kodeord for den gode samtale. Den korteste definition er, mig bekendt, at det drejer sig om at lære at tale med respekt for sig selv og respekt for andre samtidigt.

Således er der 4 typer kommunikation:

 

Uden respekt for sig selv, uden respekt for andre.

Denne type vil som ung have et nedkastet blik, tale lidt uklart, holde sig for sig selv, virke mat i udtrykket og ikke deltage i aktiviteter. Som ældre vil de fremstå lidt mere kyniske og vil ikke kunne skjule deres mishag ved andre.

 

Uden respekt for sig selv, respekt for andre.

Denne type er den såkaldte pleaser. En, der bliver lidt svær at have med at gøre i længden, for det kan være svært at vide om personen siger ja, og mener nej. De er typisk meget behagelige at have med at gøre, men pludseligt svarer de ikke på dine beskeder.

 

Respekt for sig selv, uden respekt for andre

Denne type er arrogant, går med rank ryg, og kan fastholde øjenkontakt, men kan nemt komme til at stirre. Personen er ikke lydhør, afbryder andre, svarer igen, driller mere end hvad godt er, kan ikke selv tolerere at blive drillet, og kan være en bølle.

 

Respekt for sig selv, og respekt for andre = Assertiv

Denne type går med rank ryg, kigger andre i øjnene på en tilpasset og mild måde, har let til smil, taler tydeligt, er tilpas underdanig uden af at være selvudslettende, tilpas dominant uden af at være en bølle. Denne person søger en balance i hvem kan komme til orde. Den assertive person er derfor god at tale med.

Respektfulde relationer er også sjove og omsorgsfulde

I det følgende introduceres du til “transaktionsanalysen”, en teori, eller model over hvad der sker i kommunikationen mellem mennesker. Formålet er at skabe en fælles platform for at drøfte hvordan vi bedste omgås hinanden i det daglige.

foto: unsplash.com Daria Shevtsova

“Hvordan skal vi så tale sammen…?

Hvordan skal vi så være sammen…?”  Tænker mange i kølvandet på #metoo...

Der er mange måder at analysere på samtale og samvær på. Transaktionsanalysen fra 1964 er et af de mest benyttede redskaber til forstå samtaler og kommunikation. Ordet “transaktion” henviser til, at man beskæftiger sig med transaktionen af kommunikationen mellem mennesker, “analysen” henviser til, at man fortolker det sagte og hørte, ud fra, om det foregår på ét af tre planer.

Man kan ifølge transaktionsanalysen tale og lytte ud fra en: a) Kritisk forælder eller omsorgsfuld forælder, en b) saglig, præcis, nøgtern og rationel voksen, eller et c) rebelsk eller overtilpasset barn

Redskabet har været flittigt benyttet i arenaer hvor kommunikation har været en central del af arbejdet. Især er det blevet brugt til at  højne præcisionen i den daglige kommunikation. Således har der været et fokus på at fremme voksen-voksen relationen, voksen-voksen samtalen. En nøgtern, kølig og professionel måde at relatere til hinanden på, som #metoo bølgen på en måde også lægger op til.

Spørgsmålet er, om man kun skal bevæge sig på voksenplanet i den gode og respektfulde kommunikation? 

Herunder et par eksempler fra vores hverdagskommunikation:

Parforhold: Fungerer bedst når der er stor fleksibilitet hos begge parter hvad angår hvor man taler og lytter fra. Selve magtspil forbundet med kommunikationen i parforholdet, at man fx skiftevis er underkastet (barnet) hhv. den der bestemmer (forælderen), synes at være afgørende for kærlighed, spænding, tiltrækning og en følelse af at høre til hinanden. I parforhold bør man arbejde på at være i den omsorgsfulde forældrerolle og den legesyge børnerolle mindst én gang dagligt. Intet er mere dræbende end en for stor insisteren på voksen-voksen kommunikation vedr. alle emner under solen i parforholdet.

Forældreskab: Som far har jeg det godt med at være i mit rebelske børnesind kombineret med mit voksensind, så børnene lærer noget om, at det at være voksen ikke behøver at være kedeligt. Når jeg bliver sur over noget, forsøger jeg at have den omsorgsfulde forælders tålmodighed, for jeg erkender med hjælp fra mit rationelle voksensind, at børn ikke er lige så kognitivt modne som mig selv. Der er mange ting man ikke kan eller skal drøfte på et voksen-voksen maner med børn. Jeg kan i sådanne situationer godt finde på at inddrage den “kritiske forælder”, for at signalere ”at man skal opføre sig ordentlig”, og jeg kan på samme tid inddrage mit frimodige børnesind når jeg siger ”jeg gider ikke at være sur!” Det kan hurtigt blive ukærligt og uproduktivt at holde sig til den “rationelle voksen” i kommunikationen med ens unger.

Undervisning: Mange kørelærere, skolelærere og sportscoaches har måttet erfare, at såfremt man tager for meget afsæt i den kritiske forælder, kan den man træner og underviser, blive så bange for at lave fejl, at læringen går helt i stå. Undervisning kræver  en stor grad af strategisk omsorgsfuldhed.

Arbejdsliv: Det siger sig selv, at man i erhvervslivet har trænet folk i voksen-voksen kommunikation, for alt andet lige, går det bedre med klare jobbeskrivelser, retningslinjer, forventningsafstemninger og præcis kommunikation. Når det er slået fast, skal det tilføjes, at kommunikationen bryder sammen hvis den bliver for umenneskelig. Det kan simpelthen blive for koldt og ligegyldigt.

Coaching: Det har været en gylden standard længe at coachen, inspireret af transaktionsanalysen og bl.a. den kognitive terapis sokratiske dialog, skulle tage en så rationelt tør (voksen-voksen kommunikation) og uvidende tilgang til klientens livssituation som muligt. Også kaldet ”monkey coaching”, en jeg-ved-ingenting-overhovedet tilgang. Men sådanne samtaler bliver nemt blive kunstige og kolde. (Da jeg underviste i coaching for noget tid siden, sad der en ældre konsulent blandt kursisterne, og da jeg sagde, at man også godt måtte bruge forældreperspektivet når man coachede, fordi medfølelse kunne være effektivt, blev han helt paf. Han kom nemlig fra den generation af konsulenter og coaches som helt forbød forældreperspektivet i kommunikationen. Men det er altså ved at ændre sig. Da jeg var censor på en forskningsbaseret coachinguddannelse for nyligt, bed jeg mærke i, at kursisterne var blevet undervist i, at de godt måtte komme med – subjektive og personlige –  forslag til den som de coachede. Problemet set i lyset af fx ”transaktionsanalysen” er imidlertid, at folk nemt bliver  bedrevidende som ”en kritisk forælder” når de kommer med forslag. Så det er svært at bevæge sig væk fra det “rationelle” perspektiv i coaching, men det kan være vigtigt, hvis man gerne vil holde samtalen og relationen autentisk og levende.)

Ledelse: Her har man siden tresserne arbejdet meget på  at bringe ledelsen væk fra det “autoritære” på den ene side og “laissez faire/laden stå til” på den anden, for at skabe en  mere demokratisk og respektfuld ledelsesstil. (Hvilket til forveksling minder om transaktionsanalysens forælder=autoritær, voksen=demokratisk og børneperspektivet=laden stå til.) Efter mange gode erfaringer endte man med at konkludere, at den bedste ledelsesstil ikke indebar en en bandlysning af det autoritære og ladens stå til, men snarere, at man fleksibelt skulle vælge ledelsesstil baseret på situation, den såkaldte “situationsbestemte ledelse”.

Konklusion: Gode og respektfulde relationer er præget af lige dele seriøsitet, og sjov og omsorg: #metoo bølgen skal helst ikke udmunde i kedelige relationer.